Velkommen til Galleri Sommerlyst på toppen af Sjælland. Bag galleriet står kunstnerparret Lisbeth og Keld Lunda. Lisbeth Lunda arbejder primært med malerier og stenskulpturer, mens Keld Lunda skaber skulpturer i bronze og sten. Sammen åbner de nu deres eget lille galleri i Gilleleje.
Galleri Sommerlyst skal være et intimt udstillingsrum på omkring 30 m² med lyse sprossede vinduer og udsigt til en lille gårdhave.
Her vil besøgende kunne opleve malerier og skulpturer side om side – både fra parret selv og fra inviterede gæstekunstnere. Tanken bag galleriet er ikke kun at skabe et sted, hvor man kan se kunst, men også et sted hvor mennesker kan mødes. Derfor planlægger Lisbeth og Keld Lunda løbende arrangementer som art talks, workshops, croquis, fredagsbar og små fællesspisninger, både i galleriet og i den lille gårdhaven bag galleriet.
"Vi håber at skabe et levende sted, hvor kunst og mennesker kan mødes i en uformel atmosfære," fortæller Lisbeth Lunda, som man til daglig vil kunne møde i galleriet hvor hun også vil arbejde min sin kunst.



OM OS