Kunstnere

Kunstnere du kan møde


Aktuelle og fremtidige kunstnere i Galleri Sommerlyst

Tobias Anker

-bruger sin kunst til at kæmpe mod det indre kaos. Han siger selv om sin process:

"Det er vigtigt for mig, at mine værker får noget frem i tilskueren, da det for mig er en terapiform jeg håber, kan give noget til andre. jeg maler, med mine hænder, pensel, og spartel, og skriver poesi til mine værker" - fortæller Tobias Anker


De sidste 5 år, har han arbejdet med at finde tryghed og frihed i mig selv – og det er her han har fundet sin vej ind i kunsten. Han beskæftiger sig med forskellige former for kunst - og både maler og skriver poesi.


Fyns Amts Avis skrev: "Tobias er et talent, man skal holde øje med" Og vi giver dem helt ret, så vi Har planlagt en soloudstilling med fernisering d. 27. juni  hvor du får mulighed både for at se Tobias's fantastiske værker og møde den unge kunstner selv.

Udstillingen køre frem til 11. juli.  



Henrik Dencker

- er billedkunstner – popkunstner - og uddannet på Københavns Kunstskole. Den kunstneriske praksis spænder vidt fra maleri, tegning og serigrafi (silketryk) til keramik, objekter og fotoprojekter.


Henrik Dencker tager udgangspunkt i kendte ikoner; Irmapigen, Darth Vader, Tintin eller Cirkelkaffepige der i klare farver og med en lille twist kommer til live på store lærreder. De ansigtsløse værker får beskueren til at stoppe op, tænke over det ’åbne budskab’ og trække på smilebåndet.


Han er inspireret af en af popkulturens skabere, Corita Kent, og finder yderligere inspiration i subkulturen og comic-verdenen., og var i sine unge år illustrator men har siden 2000 været udøvende kunstner, samt galleriejer siden 2013 i Berlin.


I 2020 var han medstifter af Serigrafisk Værksted 16.611 på Østerbro, København. Henrik Dencker er derudover arrangør af B Art, en kunstuge i Normandiet, der afholdes hvert år i uge 38 på Château de Gué aux Biches i byen Bagnoles.

Flyttede til Nykøbing F. i 2024 og har etableret sit keramikværksted midt i byen.


For øjeblikket udstiller vi Henrik fantastiske keramiske robotter. Men har allerede nu planlagt en udstilling med et stor variation af Henriks værker. Så den 12. og 13. december vil vi gerne inviterer inden for til julestue og åbning af Henriks soloudstilling, hvor kunstnere bl.a. vil læse op fra hans juledigtsamling. 

Sidse Friis

Sidse Friis arbejder med et stærkt og personligt udtryk, hvor farve, struktur og sanselighed mødes i et billedsprog, der fremstår både moderne, nordisk og umiddelbart tilgængeligt.


Hendes værker er dybt forankret i naturen, hvilket tydeligt afspejles i motiver, der spænder fra flora og fauna til større, mere eksperimenterende værker med plads til det groteske og absurde. Denne spændvidde skaber en særlig dynamik, hvor værkerne både er visuelt markante og åbne for individuel fortolkning.


Der arbejdes i forskellige medier og formater, hvilket giver gode muligheder for at sammensætte varierede og levende udstillinger.


Sidse Friis er en erfaren kunstner med udstillinger i en række kunstforeninger, virksomheder og kunstmesser rundt om i landet. Hendes værker har fået stor respons for deres æstetik, energi og autenticitet, og hun har opbygget en stærk dialog med både samlere og et bredt kunstinteresseret publikum.

Michael Grønlund

- Født 1953 i Maribo. Vokset op i København og bor nu i Kerteminde. Han er uddannet grafisk designer på Akademiet for frit og merkantil kunst.

Undervist af Otto Frello og H.C. Rylander.


Med sin kunst hængende over hele verden og mange udstillinger bag sig, er Michael Grønlund en erfaren og vel etableret kunstner. Han er meget aktiv i kunstverdenen, som udstillings arrangør og eventmager og er meget efterspurgt som udstiller i både Danmark og udlandet.


Har udstillet i Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Litauen, Scotland, Luxemburg, Tyskland, Holland og Filippinerne. Og vi holder senere på året en soloudstilling med Michael. Men du kan allerede nu se nogle at Michaels skønne værker her i Galleri Sommerlyst.

Keld Lunda

- er ud over at være den anden halvdel af Galleri Lunda,

også en meget talentfuld skulptør.


Han har taget et markant livsskifte: Efter et langt arbejdsliv i den internationale erhvervsverden har han lagt jakkesættet og excel arkene på hylden for at træde ind i en helt anden virkelighed – én med natur, fordybelse og skabende hænder i centrum.


Hvor han tidligere rejste verden rundt og forhandlede millionkontrakter, søger han nu det stille, det sanselige og det nære. I naturens mønstre og organiske former – barkens ruhed, tidens spor og de små væsners finurlige fremtoning – finder han inspirationen til sine skulpturer.


Hver skulptur er et unikt værk, skabt fra bunden og støbt i bronze ved 1200 grader. Når bronzen frigøres fra formen, begynder næste kapitel: En nænsom patinering, der fremkalder det naturtro udtryk, og en afsluttende polering, hvor særligt udvalgte områder fremhæver værkets fortælling.


Du kan altid møde Kelds smukke skulpturer og ind imellem også ham selv i Galleri Sommerlyst hyggeligt lokaler. 

Lisbeth Lunda

-er ud over at være indehaveren af Galleri Sommerlyst også billedkunstner med en lang række udstillinger bag sig, både i ind og udland.


Lisbeth Lunda er en figurativ kunstner, der skaber værker, der både udfordrer og inspirerer. Hendes arbejde udforsker menneskets følelser og relationer gennem farver, former og teksturer, og hendes tilgang til kunst er dybt personlig, drevet af en lyst til at kommunikere det, som ofte er svært at sætte ord på.

Lisbeth og hendes kunst, kan mødes næsten hver dag i galleriet, hvor hun også vil sidde og arbejde, så man har altid mulighed for at komme forbi og se processen, og få en hyggelig snak og kunst.

Michael Morild

Vi elsker Michael Morild skønne levende farver, markante karakterer og inspiration fra undergrunden. Hans værker er dynamiske og tankevækkende, med en kant af humor og ironi.


Og med mere end 30 års erfaring i kunstverdenen skaber Michael værker, der indfanger både spontan energi og en stærk dedikation til kvalitet.


Michael starter i galleriet til maj og vil være med i udstilling Nye kunstner · Nye værker

som har fernisering d. 30. maj, hvor du også kan møde Michael selv, der ud over at være en fatastisk kunstner også er det dejligt mennekse. 



Kathrine Van Godt

- har arbejdet professionelt med billedkunst siden 2002, hvor passionen for kunsten for alvor tog fart. Gennem flid, kreativitet og vedholdenhed har hun skabt et kunstnerisk univers, hvor glæde, energi og personlighed er i centrum.


Hun er særligt kendt for sit farverige og livsbekræftende “Pig Art”, som gennem årene er blevet hendes kunstneriske signatur. Grisene symboliserer for Katrine både livsglæde, nærvær og styrke, og deres udtryk spænder fra det humoristiske og finurlige til det poetiske og eftertænksomme.


Det er netop Katrine Vangodts karakteristiske Pig Art-univers, man kan opleve hos Galleri Sommerlyst, hvor hendes værker inviterer beskueren ind i et varmt, fantasifuldt og farverigt univers.

Vita Valdmane

 -er en anerkendt lettisk keramiker og billedkunstner, som gennem hele sit liv har været dedikeret til kunsten. Hendes værker har gennem årtier været udstillet på gallerier, museer, udstillinger og internationale symposiums over store dele af Europa, hvor hendes særlige formsprog og kunstneriske kvalitet har skabt stor opmærksomhed.


Hun er uddannet fra Art Academy of Latvia, hvor hun både har studeret keramisk kunst og anvendt kunst og senere opnået en Master of Arts. Hendes solide kunstneriske baggrund kommer tydeligt til udtryk i værkerne, hvor håndværk, detaljerigdom og kreativitet smelter sammen i et stærkt personligt udtryk.

Siden 1991 har Vita Valdmane deltaget i et væld af internationale udstillinger og symposiums i blandt andet Danmark, Sverige, Tyskland, Spanien, Schweiz, Norge, Kroatien, Estland og Litauen. Hendes værker findes i dag både i private samlinger og på museer flere steder i verden, herunder Museum of Decorative Arts and Design i Riga samt samlinger i blandt andet Japan, Rusland, Spanien og Tyskland.


Udover sit arbejde med keramik og skulptur har Vita Valdmane også været aktiv inden for animationsverdenen og har blandt andet skabt priser til internationale animationsfilmfestivaler i både Letland og udlandet.


Vi er vi både stolte og begejstrede over, at Vita Valdmane fra juli 2027 bliver en del af galleriet med sine helt særlige og stemningsfulde værker. Hendes kunst rummer både international tyngde, stærkt håndværk og en kunstnerisk varme, som passer smukt ind i galleriets univers.

Find osRing nuSend os en e-mail